Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

28 oktober, 2007

Syg af stråling?

Radiostrålingsfare Kan man blive syg af elektromagnetisk stråling?

Alle er nok enige om at kraftige strålingsfelter er farlige, for det kan man se, at de er. Man bruger elektromagnetiske stråler i mikrobølgeovne til at varme maden. Satte man noget levende derind så ville døden indtræffe hurtigt. Man bruger lignende stråler til at dræbe husbukke i træværk. Begge eksempler sender med ca. samme frekvens, som fx trådløst net. Jeg har set fugle falde død til jorden, når de flyver ind i high-power radarens stråler. Men de mængder af stråler vi dagligt går i, er det farligt?

Noget vi ved afgiver stråler: Mobiltelefonen, DECT telefonen, Bluetooth trådløst, trådløse net, trådløs tastatur og mus - alt elektronik, som sender med radiobølger. Og der er udstråling fra alt elektronik, som arbejder med høje frekvenser, med mindre der er en speciel afskærmning: computer, radio, tv, fladskærme ...

I aften så vi en udsendelse: TV 2 - Dags Dato - Syg af stråling fra mobil og fjernbetjening? ... Jeg fandt ingen links, men der er mange indlæg på internet om mulige skader fra stråling, og især at der måske er langtidspåvirkninger, og at børn er særlig udsatte. Med mellemrum hører vi om videnskabelige undersøgelser der viser, at strålerne vi går i er farlige, og andre som afviser det. I England, Sverige og Tyskland er myndighederne mere skeptiske overfor strålingsfaren, end man er herhjemme.

En naturlov er at afstanden til det der stråler betyder rigtig meget, samt tiden man påvirkes.

Men sagen er, at man ved endnu ikke nok om det, så vi må selv vurdere, og sætte vores grænse - og måske vurdere, hvordan kan vi begrænse faren.

Et eksempel på vurdering er, hvor Thomas Clausen fik en datter, og begyndte at spekulere over om den trådløse babyalarm måske ikke skulle ligge lige ved barnet, ved siden af hovedpuden: Babyalarmer - En kamp man ikke kan vinde

Vi må ikke glemme at det er meget lavt styrke der sendes med. Men jeg tænkte da over det da jeg bl.a. havde følgende indlæg her i debat: Digitaliser dit hjem, Dit digitale hjem, Fast kabelinstallation, kæmpefladskærme Boligkøbere ønsker plads til fladskærm, Børn og tv på værelset. En kollega fik en gang en smart Jabra og andre en GN Dect, som de gik med altid. Jeg havde også tilbudet, og jeg kunne godt se, at det var smart. Men som tidligere gammel radio-radar mand i militæret, så tænkte jeg at jeg måske har fået de stråler jeg skal have.

fpn - Læge advarer mod trådløse netværk 12/11-07

1 kommentarer:

hermanR sagde ...

Lidt mere:

Som TV 2 udsendelsen viste, så kan man i Sverige få offentlig støtte til at få hjemmet gjort fri for stråler og andet hjælp, hvis det ser ud til at man er påvirket.

Men det kan ende med, som for UFOer, at man på sigt må konkludere, at der er ikke noget om det, hvis udstyret ellers overholder de lovmæssige krav om udstråling.

Listen af formodede skader er lang: Fx udslæt, hovedpine, søvnbesvær, hukommelsestab, hjerneskader, agressiv adfærd, stress, demens, testikelkræft, nedsat sædkvalitet, dna-skader, celleskader, hjernekræft, ørekræft, Alzheimers, hudkræft, adfærdsforstyrrelser og koncentrationsbesvær ...

Jeg er selv lidt betænkeligt, når jeg ser at vores servicefolk kravler i masten uden at der bliver lukket for de kraftigste sendere. Formelt slukker man jo.

Som nævnt jeg har i mine unge dage arbejdet en del med vedligehold på radarudstyr og med elektronik, som sender i disse frekvensområder. Her ved man at strålerne fx fra magnetroner kan have lignende skadefølger som for atomstråling. Vi anvendte også enorme mængder af asetone og tetraklorethylen til rensning af udstyret. For en del år siden blev der dannet en forening for at få fulgt eventuelle skadevirkninger, og eventuel at forfølge erstatninger. Jeg meldte mig dog ikke ind i foreningen.

mvh / Herman