Snart bliver det muligt ved et enkelt tryk på fjernbetjeningen at se hele udsendelsen fra DR fra begyndelsen, hvis man blev afbrud. Telefonen ringer og man misser de første fem minutter af en spændende dokumentar. Normalt må man vente, til udsendelsen genudsendes, men i en måske ikke alt for fjern fremtid kan man bare trykke på en knap, og så starter programmet forfra. I første omgang er der tale om et forsøg, hvor YouSee ...
Kommentar:
Her er YouSee førende, og det kan måske udvikle sig til at blive smart. Men er det vigtigt, så kan man selv have en harddisk med modtager kørende, eller en mediacenter løsning, så bestemmer man selv, hvilke kanaler det skal gælde for. Jeg synes da det lyder smart med denne service, ingen tvivl om det, men har man selv løsningen i huset, så giver det langt større frihed.
Faktisk, så har vi funktionen i Miro. Miro husker, hvor langt vi kom til da vi stoppede, og vil per default fortsætte derfra når vi vender tilbage til samme film.
Sådan som jeg mener jeg fik forklaret løsningen hos YouSee. Man bladrer rund i kanalerne og opdager at der kører en film, som man gerne ville have set fra starten, så kan man skifte over til en anden kanal, hvor filmen kommer forfra om lidt. Det er så denne løsning YouSee nu får for DR1 og DR2 i 2008. Når filmen er slut hos DR så er det også for sent at gå over, for at se filmen forfra. OK, tager vi situationen, at telefonen ringer, så kan man også skifte over for at se det hele forfra, hvis man altså ikke taler for længe.
Havde man selv en harddisk der optog filmen, så kan man se filmen når man vil, også fx dagen efter. Man ville også kunne se filmen via harddisken 'real-tid' og stoppe når telefonen ringer, og så køre videre, når man er klar til at se resten, eller starte med at gå lidt tilbage. Det er da trods alt langt bedre. Har man selv harddisken så behøver det heller ikke at være begrænset til kun at gælde for DR.
For mig at se så lyder YouSee løsningen smart, men den blegner i forhold til selv at kunne.
Viser det sig at være noget som brugerne sætter pris på, så kommer det nok også hos Canal Digital, men det koster jo ekstra kanalpladser, og Canal Digital har masser af TV at bruge disse pladser til. - Det skal nok være rigtig rigtig smart før de vil ofre plads til det.


0 kommentarer:
Send en kommentar