Og svaret er: SVT1 og SVT2 har vi på fællesantennen, både som analogsignal og som DVB-T.
Af DVB-T signaler har vi det danske DVB-T mux, også kaldet DTT, og to af de svenske mux. Man kan se, hvad der ligger i de to mux fra Sverige hos Teracom.se. Jeg kan se at Teracom nu kalder muxene for Nät 1 og Nät 2.
En kopi af dette:
Nät 1 Kanalutbud: SVT2 Smålandsny, SVT24 Smålandsn, SVT1, Kunskapskanalen, SVT2 Västnytt, SVT Extra, SVT1 Tal txt, Barnkanalen, SVT2 Tal txtI de to svenske mux, vi har på nettet, er der nogle betalingskanaler, som vi ikke kan se, fordi det fordrer kodekort. Hvis vi skulle have gavn af dem så ville der være behov for samtlige svenske mux på kabelnettet, og et abonnement hos boxer.se, som man selv skulle købe. Her kan vi ikke tegne abonnement med samme vilkår som, hvis vi boede i Sverige. Så en udbygning med alle svenske mux på vores kabelnet er nok ikke videre smart. Årsagen til at vi ville have behov for alle svenske mux, hvis vi abonnerede via Boxer, er at det man abonnerer på kunne være lidt fra den ene mux og lidt fra den anden. Pakkerne hos Boxer har ikke nødvendig en sammenhæng med, hvordan det digitale signal er pakket i mux.
Nät 2 Kanalutbod: TV4 Fakta, TV400, CNN, TV4 Jönköping, TV6, TV4 Plus, TV4 Film
Jeg tror, det man løber ind in af problemer med Windows Media Center, er at Microsoft forsøger at tænke for os. Jeg har også prøvet at sætte Windows Media Center op med DVB-T. Når vi sætter det op skal vi indtaste vores postnummer. Vælger vi her 3650 (for Ølstykke) så vil vi bl.a. kunne se svensk TV6 men mangle SVT1 og SVT2. Jeg har forsøgt med nummeret for Kastrup, 2770, her fik jeg alle de frie svenske med, men ikke de danske. Med postnummeret for Brøndby, 2605, så fik jeg alle de frie DVB-T stationer med, både danske og svenske. Så det må være Microsoft, der ikke mener, at vi kan fange dem i Ølstykke.
Noget andet, som jeg fandt lidt fjollet er, at vi ikke får dette EPG, som sendes med sammen med DVB-T signalet, i stedet får vi EPG fra Microsoft. Det er jo fint nok, at få suppleret de analoge kanaler med EPG fra Microsoft, fordi EPG findes ikke i det analoge signal, men for DVB-T, her ville jeg hellere have det, som sendes med ud fra stationerne.
Forsøger man med en Windows Media Center, på en Medion computer, som jeg prøvede, så kan man ikke fange både analogt og digitalt samtidigt. Har set/hørt at det problem skyldes tunerkortet. Det ville ellers være skønt om man i det man bygger op kunne have en blanding af både analogt og digitalt. Det kan man så muligvis godt med Windows Media Center, hvis bare man har en tunerkort, som kan køre begge dele samtidigt.
På Medion computeren kunne jeg ikke få tekst-tv fra DVB-T. Jeg ved ikke om det er tunerkortet, eller Media Center, der er skyldneren her. Med analogsignal er der en rigtig flot tekst-tv.
Som for alle andre indlæg - dine kommentarer er særdeles velkommen


0 kommentarer:
Send en kommentar