Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

22 februar, 2008

HF-tæt installation

Desto højere i frekvens vi går med signaler på fæl­les­an­ten­nen, desto større behov bliver der for at hele installationen er udført HF-tæt. Når vi til at im­ple­men­te­re Canal Digital konceptet, med de mange digitalkanaler, så vil også det stille større krav til husinstallationen, fordi så vil de øverste digitalpakker ligge lidt over 800 MHz. Her vil de øverste signaler ikke nå frem med til­stræk­ke­lig styrke, hvis installationen ikke er ok. Men du vil allerede nu opnå bedre resultat, hvis der er noget at rette op på i din hus­in­stal­la­tion. Faktisk er det sådan at støj ved indstråling ofte er værst i de lave frekvenser, for det vi har i grundpakken og internet. Det vil man også kunne forbedre ved at sikre en HF-tæt installation.

Mange ved sikkert godt, hvad der lig mangles at rette i hus­in­stal­la­tio­nen. Men til de der ikke ved det så faldt jeg over en knippel god vej­led­ning hos GVD. For de fleste rammer vejledningen sikkert, hvad der skal til, og det er i grunden ikke ret meget, synes jeg. Vej­led­nin­gen er overskueligt, man kan få et godt overblik ved blot at kigge billeder.

De viser en T-ledssplitter. Hvis splitteren er af typen med metalhus og dæmper, så er den nok ikke det værste man kan have, men de billige T-led, uden dæmper, kan forårsage interferensskygger i hus­in­stal­la­tio­nen.

Hos GVD adresserer de problemet i forbindelse med Kanal 4 og TV 2 Film, det skal vi så lige abstrahere fra.

Selv om behovet stiger, jo højere vi når op i frekvens, så vil man opnå mindre støj på det hele med en HF-tæt installation, mere rene billeder, fx uden uro i baggrunden. Desuden det er ulovligt at have en installation der udstråler signal, da det kan forstyrre andre signaler der sendes terrestrisk.

Støjfri installation sikres ved kun at bruge typegodkendte dåser, for­stær­ker og fordeler, samt et godt kabel.

Erik Jepsen har ofte taget en lille sortiment med til ge­ne­ral­for­sam­lin­gen, som man kan kigge på i pauserne. Og eventuelt få en lille snak om, hvad der skal til hos en selv. Måske tager han det med igen i år. I hvert fald, de typegodkendte HF-tætte dele kan Erik skaffe.

Relateret:

0 kommentarer: