Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

01 februar, 2008

Hvad med Viasat

Måske bemærkede du at der var en Viasat folder vedlagt indkaldelsen til foreningens generalforsamling. Årsagen til det er, at der med Canal Digital konceptet vil være noget, som vi ikke kan vælge.

Med risiko for fejl i oversigten her: Af specielle Viasat kanaler har vi TV3, TV 3+, Viasat Golf, Viasat Nature, Viasat Explorer, Viasat History, en række TV1000 pakker, og så TV 2 Sport, hvor TV 2 Sport måske bliver lige så meget en Canal Digital kanal.

I Canal Digital Famely Mix kan antenneforeningen vælge at supplere med tre yderligere kanaler. Det vil naturligt nok, sandsynligvis blive, tre Viasat kanaler, og det er accepteret af Canal Digital. Med konceptet kan foreningen her kun supplere med de tre, som vi vælger at få lagt med, og det bliver så analogt, i Famely Mix.

Indtil videre, som det ser ud før Canal Digital konceptet: på fællesantennen har vi kun TV3 og TV 3+ fra Viasat. TV 2 Sport er måske på vej, men den er også på vej mod at blive en kanal som Canal Digital må distribuere. Så vidt jeg ved, så er status lige nu, at Canal Digital kan sælge TV 2 Sport, men indtil videre kører den på et Viasat kort. Den er altså ikke indtil videre med i Canal Digitals digitalpakke. Jeg er ikke opdateret her, men jeg gætter på at den kommer med digitalt hos Canal Digital, også i Full HD, og også inden vi når at have Canal Digital konceptet på vores net. Spørg eventuelt til status på generalforsamlingsmødet, hvor Gerdt Spaanheden er til stede.

Derfor, skulle jeg pege på lige nu, hvad foreningen vælger at lægge i, så bliver det TV3, TV 3+, og TV 2 Sport. Prisen for Famely Mix ligger fast, hvad end vi vælger.

Det væsentlige: Med det behov vi har set, så mister vores forening ikke noget TV ved at vælge Canal Digital konceptet. Viasat kanalerne er ikke med blandt de kanaler man selv individuelt kan tilvælge digitalt. Skulle det være et behov, så er det ikke Canal Digital vi skulle satse på, men fx YouSee, og så et koncept med helt andre priser. Check det selv hos YouSee, så er du bedre klædt på til at vurdere om bestyrelsens forslag er helt ud i skoven.

Bliver bestyrelsens forslag vedtaget på generalforsamlingen, så vil der nok sammen med indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling være vedlagt en folder om Canal Digital konceptet. Og på dette ekstraordinære generalforsamlingsmøde bliver der rigeligt mulighed for at vurdere, hvad det er vi står ovefor eventuelt at vedtage, da konceptet bliver eneste emne på det møde.

Tilføjet recordere.dk Viasat og Canal Digital slutter fred - 5/2-08

0 kommentarer: