Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

01 februar, 2008

Mere valgdialog

Her er en kopi af e-mail dialog om Canal Digital konceptet mv.
at vi nu skal stemme om de kanaler vi allerede har stemt ind en gang?

Jeg tror det er et lige så gyldigt forslag, som at foreslå vi skal udbygge med en ny kanal. Men du har ret det kan være frustrerende. Hvis jeg må gætte, så ændrer forslagene om at fjerne kanaler nok ikke meget i programudbudet, men vi får nok TV2 Sport på.

Måske møder der så mange op på grund af det, at vi må genindkalde. Det er jo så en ekstra udgift for foreningen.

Den mareridt det kan være at håndtere så mange forslag ville i praksis være helt væk, hvis vi valgte Canal Digital konceptet, fordi kanalvalget ville ligge mere fast, og fordi man der selv kan supplere med, hvad man ønsker. Det er én bland mange årsager til at bestyrelsen foreslog konceptet.
canaldig. tilbud kommer vi til at betale det dobbelte af hvad vi betaler nu, eller har jeg læst helt forkert?

I forhold til foreningen ville vi med Canal Digital konceptet skulle betale det der svarer til grundpakken, og jeg mener ikke den ville stige på grund af skiftet.

Resten betaler man så til Canal Digital som abonnement. Det jeg fortæller her kan du se på Canal Digitals sider. Her vil der for Famely Mix være en halvårlig kortafgift på kr. 145, og et månedligt abonnement på kr. 179.

Regner vi det ud til årsomkostninger for 2009 så bliver det:
Foreningens medlemsabonnement kr. 925
Canal Digital (145*2)+(179*12) = kr. 2.438
I alt kr.  3.363

Selv om konceptet skulle blive etableret sidst på året i år så får vi ikke dobbelt regninger i år, men Canal Digital abonnementet kunne køre fra fx 1. januar 2009. Det er klart at der vil være lidt usikkerhed i at gætte på, hvordan det vil se ud i 2009, men tallene er mit bedste bud.

Inklusiv i Canal Digital abonnementet vil man 'gratis' modtage en digitaltuner boks, og hvis man vil, 'gratis' modtage en kabelmodem til at køre internet op mod internet via Canal Digital.

Canal Digital lægger så deres mange digitalkanaler på vores net. Her kan man i Famely Mix, i hvert hjem, frit vælge to ekstra kanaler, og man kan vælge flere, som så ville koste 10 kroner ekstra pr. måned osv. Valgfriheden vil i praksis betyde at vi fremover ikke får det ragnarok med kanalvalg. Man kan selv vælge.

Jeg forstår godt, at det vi sidder i kan skabe frustrationer, men jeg regner da med at vi også i år, alle, kan komme helskindet igennem generalforsamlingen. Det var det jeg forsøgte at sige med det vil være, som at gå fra en kollektiv husmandsløsning, til den totale frihed, hvor det kollektive valg kan skabe frustrationer og ragnarok.

Ser vi på foreningens nuværende situation. Beholder vi de kanaler der er på nettet så bliver abonnementet sandsynligvis kr. 2.450. Kommer TV 2 Sport på, så vil den stige med yderligere kr. 376. Kommer dk4 på, så vil den stige med yderligere kr. 169,25 osv. så der er ikke langt op til årsomkostningerne med Canal Digital, og det er altså ikke for i år, men for næste år, hvor vi måske forinden har disse noget dyre kanaler på nettet. Og igen, med Canal Digital konceptet, så vil der være ro i priserne, fordi man her selv tilvælger, hvad man vil have af yderligere kanaler.
Og hvad med vores abb. hos Nordit skal det så også laves om eller???

Vi har kørt med Nordit i fem år i år, så vi kunne opsige aftalen med udløb samtidig med at vi indfører Canal Digital konceptet, men i aftalen med Nordit, så må vi gerne have en konkurrent på nettet. Hos Canal Digital: Der er ikke noget med at vi absolut skal have internet hos dem, hvis foreningen vælger deres koncept.

Men, hvis foreningen vælger konceptet, vi opsiger ikke aftalen med Nordit, vi informerer blot at de nu får konkurrenten, og vi vælger også at få internet fra Canal Digital.

Dvs. at brugerne selv kan vælge, og så længe der vil være en rimelig fordeling mellem brugere hos Nordit og Canal Digital, så opnår foreningen dobbelt kapacitet på nettet. Konkurrencen vil måske også betyde at Nordit sænker deres priser yderligere. Det er selvfølgelig bare et gæt.

Hos Canal Digital er laveste hastighed med i Famely Mix, dvs. med Famely Mix kan man få den gratis. Her kunne man så trække Nordits pris på laveste hastighed fra, hvis man ser på totalomkostninger (99*12) kr. 1.188. Med det så bliver det absolut ikke dyrere at indføre Canal Digital konceptet. Der er ikke helt sammenfald i de hastigheder man kan vælge hos Nordit og hos Canal Digital, men hele vejen er der nogenlunde samme besparelse ved at vælge internet via Canal Digital, som det ser ud nu. - Igen internet via Canal Digital ville så også være noget vi først har til sidst på året 2008/næste år.

Til de der står og overvejer internet hos Nordit vil jeg blot sige, der er lang tid til vi har Canal Digital konceptet, hvis vi får det. Investeringen i at gøre boliginstallationen klar til internet, det er der ingen som kan tage fra dig. Nordit kører så også nu en kampagne frem til 16. februar, hvor oprettelsen hos dem er gratis, så der er heller ikke noget spildt her, hvis vi får Canal Digital konceptet, og man der ønsker at skifte.

Canal Digital har en præsentation på nettet, som jeg synes giver et godt overblik.
Tilføjet: linket er slettet da præsentationen var væk igen.

Med venlig hilsen,

Herman

0 kommentarer: