Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

06 marts, 2009

5 års jubilæum for IP-telefoni i Danmark

Musimi hjemmesiden For ca. fem år siden kunne vi, der med spænding fulgte udviklingen af den internationale spæde start af IP-telefoni, læse om at Jens Davidsen fra Jelling eksperimenterede med at starte en løsning op i Danmark baseret på de nye åbne standarder, SIP, til IP-telefoni.

Retfærdigvis skal dog indskydes at flere fællesantenner også var i gang med egne 'lukkede' løsninger, hvor man satte en central op i mastehytten. Disse blev dog hurtigt løbet over ende med den nye standard SIP. Man måtte senere starte forfra.

Sådan startede Musimi
Forinden havde Jens arbejdet nogle år i Grønland. Da almindelig telefoni fra Grønland til Damark var rævedyrt, så havde Jens der indkøbt en stak IP-telefoner, som han sendte nogle af til familie og venner i Danmark. Med disse ringede man direkte fra telefon til telefon, over internettet, uden at bruge en server central. Da Jens kom tilbage til Danmark så gik han, som hobby, i november 2003 i gang med at bygge en server løsning, som så vidt jeg husker stod i stuen i Jelling. Broderen Søren var sparringspartner. Idéen var at sætte en dansk central op med forbindelse til fastnettelefonien, så man i forhold til andre telefoner kunne have en almindelig fastnet telefonnummer og man skulle kunne koble sig til løsningen, hvor som helst fra, hvor der er internet. Nyheden om dette bredte sig som steppebrand over internettet blandt teknologifreaks, endelig danske fastnetnumre og næsten gratis. I det tidlige forår 2004 fik Jens de første testbrugere på, som bare ikke kunne vente. Musimi var ved at tage form. I marts 2004 var hjemmesiden klar, så man kunne tilmelde sig. Jeg kan se i min egen log hos Musimi, at jeg åbnede min konto der den 13. maj 2004.

Der blev også hos Musimi åbnet en tilhørende forum, bygget af broderen Søren. I forummet var forventningerne højt og det skottede ikke på visionerne om, hvad dette ville betyde for Danmark. Endelig kunne vi opnå billig telefoni og blev visionerne ført helt til vejs ende, så kunne det blive til gratis folketelefoni. Jeg tror vi brugere havde lidt større visioner om dette end Jens Davidsen. Hans mål var vidst nok kun at bevise for sig selv og andre, at det var muligt at lave en sådan løsning. Når det var bevist og når detaljerne i løsningen var skruet rigtig godt sammen, så solgte Jens Musimi til det norske Telio, der i Danmark fik navnet Tellio.

Hos Musimi kan du det meste med IP-telefoni,
hvis du selv sætter dig lidt ind i det

Fra starten fokuserede Musimi mest på brugerløsninger med Grandstream IP-telefoner, eller Grandstream bokse, hvor man i sidstnævnte tilfælde tilsluttede almindelige analoge fastnet telefoner. Hovedfokus blev nogle måneder senere til Sipura SPA-2000. Men grundidéen var at brugerne selv kunne vælge, hvad som helst udstyr, der opfylder den åbne standard for SIP IP-telefoni. Det blev også hurtigt til at brugerne skulle være selvhjulpne via Musimi forummet, som blev understøttet af wiki-sider, hvor brugerne selv kunne opbygge vejledninger. Løsningen fordrede derfor ikke en stor support, det var lidt af en 'gør-det-selv' nørdekoncept, hvor brugere hjælper brugere via forummet og via wiki siderne.

En idé mere var at Musimi skulle være leverandør uafhængig i forhold til den internetabonnement brugerne har. Efterfølgende kom der mange af slagen, med internetleverandør uafhængig IP-telefoni i Danmark. Jeg tror, da det toppede, så var der omkring 30, foruden IP-telefoni bundlet sammen med internetabonnementet.

På et tidspunkt byggede broderen Søren Davidsen en server løsning på internettet, som fik navnet GratisSip.dk. Den findes stadig. Har man brug for funktionerne i en server central til SIP IP-telefoni, og har man ikke lyst til selv at sætte den op, så kan man kvit og frit bruge GratisSip.

I dag har Musimi knapt 16 tusinde brugere/telefonnumre. Antal brugere har ligget nogenlunde stabilt de senere år. Ca. 15 procent er tilsluttet via egen Asterisk telefoncentral, ca. 25 procent er tilsluttet med en Linksys/Sipura SPA-2000 og resten er tilsluttet med andet udstyr. Der har aldrig været reklameret for Musimi.

Musimi lever sit stille liv, som et stedbarn hos Tellio. Man kan næsten sige at Musimi er blevet til en hemmelighed. Men denne hemmelighed har altså fem års jubilæum og eksisterer stadig.

Voipbloggen.dk kan man i øvrigt se brugerevaluering af Musimi og mange af de andre konkurrerende løsninger, der er internetleverandør uafhængig. Der findes også en forum der går på tværs af løsninger med adressen VoipSnak.dk.

IP-telefoni fra internetudbyderen
Ønsker man IP-telefoni og har man ikke lyst til selv at sætte sig lidt ind i teknikken, så findes der jo så også internetudbyderens tilbud. Hos os er det hos Nordit og priserne er konkurrencedygtigt, så at vælge andet skulle mest være fordi man ønsker selv at styre ting og sager. Det vil jeg så gerne, fordi jeg både ønsker at forstå, og at se mulighederne og at udnytte. Derfor har jeg abonnement hos både Musimi og Fonet. Men det er noget man må gøre op med sig selv, er livet for kort til teknikken, så er Nordit et godt bud hos os i Antenneforeningen Ølstykke Vest.

Tillykke Musimi, med de første fem år!

Link: Relateret:

1 kommentar:

Thomas sagde ...

Supergod artikel Herman. Tak for det.