Indledningsvis henvises til de mange reklamer med 'fremtidssikrede fjernsyn' som i rigt mål har været anvendt i forbindelse med det analoge sluk, hvor vi skal sikre indbyggede tunere med MPEG4 (og HDMI stik). Computerworld fortæller at vi nok vil opleve, at det digitale fjernsyn forældes lige så hurtigt som computeren. Det faktum var fortiet af stort se alle i forbindelse med den analoge sluk - også af så kaldte uvildige vejledere.
Artiklen er interessant fordi man kommer ret godt omkring i hvad DVB-T2 er og i hvad der rører på sig med T2 standarden. I England står man overfor netop nu at starte ud med de første MUX med DVB-T2.
I Sverige forventer man i de kommende år at have parallel sending med både MPEG2 og MPEG4 samt med DVB-T2. - Kommentar: Det fordrer mange frekvenspladser.
Vi har jo været ude for at forskellen imellem MPEG2 og MPEG4 er så stor at der skal ekstra processorkraft, og mere hukommelse, til for at skifte teknologi. Man kan ikke løse det med en firmware upgrade af det gamle udstyr. Det samme ser ud til at være gældende for skiftet til T2. Ligesom for MPEG4 så vil T2 være bagud kompatibelt. Dvs. at en DVB-T2 tuner kan håndtere DVB-T2, DVB-T, MPEG2 og MPEG4.
En citat fra artiklen:
Hjemme i Danmark oplyser Kulturministeriet, at der ikke er nogen aktuelle overvejelser om DVB-T2 her i landet, men at staten er forpligtet til at udnytte frekvenserne så effektivt som muligt.Når vi er ved det, det samme kan vi løbe ind i vedrørende FM radio. DR trækker hvert år frem i deres forslag, at vi får lukket for FM og skifter til fx DAB, som de også allerede har kanaler med. DAB er også en ældgammel standard, som flere lande taler om at droppe igen. En alternativ er sikkert en ny standard under DAB (fx DAB+) eller, at det også kommer over på DVB, som man allerede har i bl.a. Sverige.
Samtidig oplyser ministeriet, at der ikke er sat dato på en eventuel lukning af MPEG4-sendingerne på DVB-T, og at man følger udviklingen med DVB-T2 i England spændt.
Hos IT-og Telestyrelsen fortæller Kasper Nyrup Madsen, der er områdeleder for radio og tv-frekvenser i Frekvenskontoret, at danske borgere på et eller andet tidspunkt vil skulle skifte tv-grejet igen.
Vattet dansk politik
Både vedrørende skiftet til DVB-T2, lukning af FM og her skiftet til DAB+ så savner jeg at de danske myndigheder er langt mere fremme i skoene med at informere og varsle brogerne. Tog man den opgave alvorligt så ville man sikkert også arbejde forud med planer om glidende overgang, som i Sverige, og med tidshorisonter. På den ene side så er ny teknologi jo en glædelig nyhed, men det har også sine store omkostninger og det er derfor et svært budskab at give videre. Det er rent hovsa politik der udføres på området. Se dog at få sat kød på OBS – oplysning til borgerne. Vi betaler jo for at få den slags oplysninger over bl.a. skatten og licensen.
Skulle vi finde mulige årsager hertil så kommer udtryk som følgende frem: dovenskab, inkompetence, ansvarsforflygtigelse, skjulte aftaler med forbrugerelektronikbranchen (hvilket jeg dog ikke tror). - Årsagen kunne være at tænderne er trukket ud af den danske Telestyrelse ved at meget er lagt midt imellem IT- og Telestyrelse og Kulturministeriet, hvilket naturligt skaber ansvarsforflygtigelse, når sagen ikke drejer sig om noget som alle vil skrabe til sig.


0 kommentarer:
Send en kommentar