Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

23 april, 2015

Stofa: Højst tre TV-leverandører i Danmark

Berlingske Business - Stofa: Højst tre TV-leverandører i Danmark
Nye opkøb udvider Danmarks næststørste kabel-TV-selskab, og direktør forudser yderligere konsolidering på TV- og internetmarkedet.


Via VIP nyt modtog vi endvidere fra Stofa:
Ny strategisk samarbejdsaftale mellem Stofa og Verdo

Vi kan i dag offentliggøre, at vi har indgået en strategisk samarbejdsaftale med Verdo, der indebærer at Stofa køber sig til en ejerandel på 25 % i selskabet Verdo Tele. Aftalen betyder, at Verdos 11.000 fiberkunder i starten af 2016 vil modtage Stofas attraktive produkter og priser.

Denne aftale med Verdo Tele, samt den nye samarbejdsaftale, vi for nylig har lavet med Sydfyns Elforsyning (SEF), viser, at den konsolidering, der er i gang i branchen, nu for alvor begynder at tage fart. Det er godt for både os og for markedet.

Som bekendt er markedet for tv og internet i hastig forandring. Det er derfor afgørende, at virksomheder som Verdo og Stofa følger med, så kunderne hele tiden tilbydes digitale løsninger af meget høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Derfor er den nye aftale mellem Verdo og Stofa fremragende hele vejen rundt.

For Stofa betyder denne nye aftale med Verdo, at vi opnår endnu mere stordrift i tv- og bredbåndsforretningen. Samtidig giver den større kundebase, som vi opnår, os en større forhandlingskraft over for rettighedshaverne. Derfor kan aftalen samtidig være med til at skærpe konkurrencen på markedet for tv og internet i Danmark.

Hos det Randers- og Hobro-baserede Verdo betyder aftalen, at man kan se frem til en større fokusering af sine forretningsområder og fiberudrulning samt en markant styrket konkurrenceevne i fiberforretningen.

    ”Det er en rigtig god dag for Verdos fibernetkunder. Kunderne vil fremover kunne nyde godt af Stofas attraktive indholdspakker og digitale services kombineret med vores eget lynhurtige fiberbredbånd. Vi har været meget glade for vores engagement i Waoo!, og vi ser frem til at opbygge de samme stærke bånd med Stofa.” Kim Frimer, adm. direktør i Verdo.

Derudover skal Verdos godt 11.000 fiberkunder fra begyndelsen af 2016 skifte fra Waoo! til Stofa som ny indholdsleverandør. Det vil bl.a. give de tidligere Waoo!-kunder bedre tv-indhold, end de tidligere har haft adgang til. I den forbindelse skal vi huske at nævne, at SE i Syd- og Sønderjylland firedoblede sit tv-salg efter at SE skiftede indholdsleverandør fra Waoo! til Stofa.

Du kan læse mere om aftalen med Verdo i den pressemeddelelse, vi har udsendt her til morgen.

Du kan læse pressemeddelelsen om den nylige aftale med Sydfyns Elforsyning her

Venlig hilsen

Ole Fruekilde Madsen, Koncerndirektør Stofa

Ingen kommentarer: