Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

01 maj, 2015

TV-fladskærm der tænder i utide

Et medlem fra Søhøj Park informerede mig via email her i eftermiddag, om et problem han oplever. Hans Samsung TV-fladskærm tænder umotiveret fra standby. Med meldingen fulgte gode detaljer med om, hvad han havde prøvet og hvem han havde talt med om problemet. Men der var endnu ingen konklusion og løsning.

Tidligere havde samme TV-fladskærmen lavet kludder med i TV Guiden at vise teksten ”Ingen information” ud for en række kanaler. Det har løst sig selv nu, selv om TV Guiden ser ud til ofte at køre meget langsomt med opdateringen, fx hvor ”Ingen information” teksten hænger lidt længe. Men at det nu virker blev så afløst af dette her problem i stedet med at fladskærmen tænder i utide.

Jeg ringede til ham, hvor han kunne supplere med at fladskærmen faktisk, i eftermiddag, havde tændt sig selv to gange igen, efter han havde sendt mig mailen.

Han havde talt med Samsung Danmark om det, som foreslog at han prøvede at tage batterierne ud af fjernbetjeningen. Det havde han så prøvet, faktisk med både en lille og stor fjernbetjening, som fulgte med fladskærmen, men fladskærmen kunne fortsat finde på at tænde i utide. - Måske er der overlap med en løsning hos naboens, selv om sandsynligheden er lille. Nogle af de fjernbetjeninger Samsung bruger er med radiosignal som rækker en del længere end de der kun er med infrarød signal.

Tidligere har fladskærmen givet beskeden, at der er nyt firmware til fladskærmen, som han så valgte at lade den installere. Han checkede revisionsnummeret efterfølgende. Det var faktisk samme rev-nummer som tidligere. Det undrede han sig over og det sætter lidt fokus på om der var et eller andet galt med denne opdatering.

Men man kan måske også vente sig lidt af hvert når produktet er fra Samsung. Det med at få beskeden om at opdatere, hvor der ikke var noget at opdatere, kan måske også bare skyldes Samsung sløseri, som Samsung jo næsten er berømt for at levere i software, sammen med hemmeligheder om produktfejl og mangler. Det gælder både indenfor tv-udstyr og mobiltelefoni.

Det er teknisk muligt, for opdatering af firmware, at det distribueres via TV-signalet, DVB-C protokollen, som beskrivelsen før kunne tyde på det var, men en sådan løsning blev aldrig populær. Jeg checkede lige hos Stofa. Stofa bruger ikke den mulighed og har aldrig brugt det. - En anden mulighed for Firmware opdatering er at man med en computer henter det, fx fra producentens hjemmeside, over på en USB-stick og via denne USB-stick installerer firmwaren på TV-fladskærmen. - Men brugeren blev i stedet her, via fladskærmen, prajet om at der er ny firmware og skulle blot acceptere at få det installeret. Det var derfor denne tredje mulighed der blev fulgt: Nyere TV-fladskærme kan også kobles til internettet og via den vej sættes op til selv at checke hos producenten og være sat op til via den vej at hente og installere firmware opgraderinger. Sådan må det have været sat op og det må være via denne løsning, at han fik firmwaren opdateret.

Fladskærmen er koblet til internettet via hans lokale Wi-Fi. Jeg foreslog ham at han prøver at frakoble (Wi-Fi) internettet i TV-fladskærmen, for årsagen kunne måske være at nogen har hacket oplysninger om hans lokalnet, hvor de så kan sende fx Wake-on-LAN (WoL) information til hans TV-fladskærm. Eller der er kommet noget andet ind i koden på fladskærmen, som får den til at starte op.

Vi har ingen konklusion på fejlen endnu
Men måske kom der noget 'malware' ind på fladskærmen via denne firmware opdatering. Kilden til problemet kunne også være at han med TV-fladskærmen har besøgt andre sider på internettet, som var befænget med virus, der kunne smidte hans TV-fladskærm. Vi savner her en god viruschecker til at scanne TV-fladskærme.

HDMI-CEC (Consumer Electronic Control)
HDMI-CEC er en løsning som mange producenter af TV-udstyr understøtter. De fleste giver dog, hver især, deres løsning et andet navn, fx Samsung kalder deres CEC for Anynet+. Med CEC kan en enhed der er koblet op via HDMI tænde fladskærmen og gøre HDMI signalvejen til og fra enheden til hvad der er aktiv.

Jeg har fx en BlueRay afspiller der har CEC koblet til og jeg har en Google Chromecast dongle, som har CEC koblet til. Takket være CEC i min Chromecast, kan jeg fra min SmartPhone tænde TV-fladskærmen og få den og lydpanelet koblet om så signalvejen er til og fra Chromcast enheden. Dette blot ved på min SmartPhone at klikke på symbolet ”vis dette på tv”.

Medlemmet har dog prøvet at koble alt andet udstyr fra HDMI stikkene i TV-fladskærmen og den kan fortsat finde på at tænde umotiveret. Så det kan ikke være i CEC, at problemet ligger.

Det kunne måske også skyldes hardwarefejl i TV-fladskærmen.

Wake-on-LAN (WoL) som et problem
Jeg havde for år tilbage hjulpet en bekendt med at få fjeret virus på hans computer. Det lykkedes, men efterfølgende så tændte denne computer af og til sidst på natten, imellem kl. 03 og 04. For at kunne styre det ude fra internettet så skal man kende den offentlige IP-adsesse som Stofa giver routeren i modemmet og man skal kende denne ret lange unikke MAC-adresse som porten på computerens netforbindelse har. De to til sammen skal adresseres med en WoL signal så tænder computeren. Løsningen var at medlemmet fik udskiftet netkortet med en ny unik MAC-adresse. - Tilsvarende kunne tænkes at være problemet med denne TV-fladskærm. At en ude fra, ved hjælp af malware, har fået opsnappet routerens IP-adresse og Wi-Fi portens MAC-adresse i TV-fladskærmen og at de så bliver adresseret med en WoL signal. Men vi ved ikke om det er problemet.

Jeg kan ikke se at fejlen skulle kunne skyldes noget som Stofa udsender af signal til tv eller radio over anlægget. Det kunne måske være noget 'indstråling' der forstyrrer fjernbetjeningssignalet. Her er sandsynligheden en anden fjernbetjeningsenhed eller noget der simulerer det, men ikke fx LTE 4G eller andet fra mobilnettet.

Det med TV Guiden der driller har jeg selv fortsat på vores Samsung TV-fladskærm.

En specialist i Samsung TV-fladskærme, vil jeg mene, burde kunne analysere videre på det her til en konklusion. Men selv om Samsung nu har kontor i Damark så hører vi ikke at de sætter ind med support, på det plan.

mvh / Herman

Ingen kommentarer: