Privatlivspolitik   

Opslagsinformation  ·  Servicenyt  ·  Debat

07 oktober, 2015

Kategori 9 4G i det mobile netværk

I 2016 får vi næste fase af 4G/LTE under etablering i mobilselskabernes maste. Løsningen åbner op for en teoretisk hastighed på op til 450Mbps. Det kaldes lidt forskelligt, men vi skal nok kigge efter smartphones der har Cat. 9 4G, 4GX eller 4G LTE Advanced. Hastigheden klares ved at multiplexe tre samtidige 4G/LTE kanaler.

Samsung Galaxy S6 Edge+ og Galaxy Note 5 fik denne løsning indbygget, ellers er 4G LTE Advanced noget vi ikke ser meget til endnu, men som er under vejs, også på apparatudstyr, eller det bliver måske grunden/undskyldningen til at vi igen skal have udskiftet vore smartphones.

Når 4G Advanced har mistet nyhedskraften så kommer 5G mobilnettet, den 5. generation af mobilnet, som frem mod ca år 2020 vil udvikle sig til at kunne levere hastigheder på op til 10 eller 20Gbps. Før dette vil man lukke ned for fx 2G nettet, som vil være en yderligere grund til at noget telefoniudstyr skal udskiftes.

Løsningen, med større hastigheder, er smart også fordi smartphones har efterhånden indbygget en Wi-Fi router funktion og det kan jo så være et transportabelt trådløst netværk, som man har med sig overalt.

I forhold til fællesantennen, som er stationært, så vil hastigheden i det mobile net altid være specificeret som op til fordi, hvad man i praksis oplever af hastighed vil her typisk ligge og svinge meget. Fællesantennen vil have fordelen at den lovede hastighed, på et fejlfrit anlæg, er stabilt og jeg tror også hastigheden her, til enhver tid, vil kunne matche disse op til hastigheder på mobilnet.

Vi vil opleve at meget udstyr i sig selv vil være koblet op til mobilnettet. Jeg har fx en TomTom navigator der er online hele tiden når den bruges – er købt med forud-betalt lifetime globalt internetforbindelse. Dette for bl.a. at kunne varsle trafikinformation. En del nye biler er online via mobilnettet – behovet kan her være fordi bilen har en indbygget navigator, eller for at kunne hente musik og radio via internettet og bilen skal måske kunne trackes ved tyveri. Når nu bilen er koblet op så har den måske også et Wi-Fi net lokalt. Mange har et alarmsystem, som er koblet op direkte mod mobilnettet. - Om et år er det sikkert indlysende med meget andet udstyr opkoblet. Så det at gå igennem en router i mobilen er kun én løsning blandt flere alternativer. Meget i hjemmet er jo også allerede koblet op via Wi-Fi og hjemmets faste router, fx den vi har fra Stofa Bredbånd.

mvh / Herman

Ingen kommentarer: